Undervisningsmiljøundersøgelsen blandt eleverne 2013.
Skolen laver hvert 2. år en undervisningsmiljøundersøgelse blandt eleverne. Resultatet af undersøgelsen ses i diagrammerne
UMV 2013 diagrammer.
VURDERING AF SVARENE:
Spørgsmålene, der stilles, er de samme for alle elever og de er formuleret af elevrådet. Dette giver udfordringer i indskolingen til trods for reguleringer foretaget i forhold til sidste undersøgelse, da de yngste elever har brug for hjælp og har svært ved at forstå spørgsmålene, så det skal vi igen kikke på til næste undersøgelse.
Resultatet af undersøgelsen viser en klar positiv tendens. Alle spørgsmålene er formuleret, så eleverne kan svare ja, ved ikke eller nej. Af de stillede spørgsmål er hovedparten spørgsmål hvor vi gerne ser at eleverne svare ja, med undtagelse af spørgsmålet: ”Dine lektier er for svære”. Med hensyn til spørgsmålene om konflikt læser vi svarene således: Der kan godt være mange konflikter i en klasse, men hvis hovedparten af dem løses af eleverne selv, opvejer det lidt konfliktniveauet, for så er omfanget/vanskeligheden af konflikten ikke så voldsom. Så her kan der godt være svaret ja til, at der er mange konflikter i klassen, men hvis der efterfølgende er en høj grad af selvhjælp, ses det faktisk som et positiv svar. Spørgsmålet: ”Konflikterne giver dårlig stemning i klassen” kan misforstås. De fleste elever forbinder konflikter med noget negativt, og ved godt, at det ikke er godt, hvis der er konflikter. Vi tror dog ikke, at det er et udtryk for, at der er dårlig stemning i klasserne selvom mange her svarer ja. Vi ser det mere som et udtryk for, at eleverne godt ved, at konflikter er dårligt for miljøet i klassen. Denne tolkning underbygges af at mange af eleverne også svare ja til, at de selv løser konflikterne. Flere elever spurgte direkte til, hvordan de skulle besvare spørgsmålet.
Ser vi hen over de øvrige spørgsmål, er det ikke overraskende, at eleverne synes, der er plads nok. Vi har i 2013 haft en klassedannelse, der gør, at vi har de to store klasser fordelt i de største af vores klasseværelser. I næste års klassedannelse udjævnes antallet af elever i klasserne, hvilket vil være ensbetydende med, at der bliver lidt større pres på vores mindre klasselokaler.
Vores skole er af ældre dato og dermed også toiletterne. Toiletter er dyre at restaurere, og så længe de fungerer, så skiftes de ikke ud. Desværre har vi løbende udfordringer med at få drengene til at sætte sig ned for at tisse, så vi ikke har det ud over hele gulvet. Der bliver gjort rent på alle toiletter hver dag, og faktisk er det nogen gange nødvendigt for os at gøre det flere gange i løbet af en dag. Dette har ikke så meget at gøre med toiletternes beskaffenhed, men mere om, hvordan de bliver anvendt. Det er et tilbagevendende problem. Vi vil i en periode forsøge efter opfordring fra eleverne at opdele toiletterne i et drenge- og et pigetoilet, samt et fællestoilet. Måske kan det tydeliggøre, at det primært er hos drengene, det halter med hygiejnen.
På spørgsmålet om varme på skolen ser vi, at det er blevet bedre efter at vi har fået repareret skorstenen. Men vi har stadig udfordringer med at få fordelt varmen rigtigt oppe på loftet, hvor overbygningen hører til og det afspejles tydeligt i resultatet af undersøgelsen. Det vil være en af de ting, vi kikker på i 2014, hvor vi har en aftale om et energitjek af vores bygninger.
At der lugter godt, og der er gjort nok rent på skolen svarer de fleste børn ja til. I december 2013 blev der indført ny rengøringsplan, og det har vist sig at have været en god omlægning. Langt de fleste børn synes, der bliver gjort rent nok på skolen. Der er dog en lille afvigelse hos overbygningseleverne med rengøring i klasserne. Det er her forældre og elever, der selv gør rent i klasserne i weekenden. Det stiller krav til brugen af klasselokalerne i løbet af og især i slutningen af ugen. Der kan med fordel opfordre eleverne i overbygningen til selv at holde mere orden, så det er nemt at komme til at gøre rent, og så bør det drøftes om frekvensen er høj nok.
I indskolingen kniber det med ro i klasserne, men til gengæld har de mange muligheder for at flytte hen, hvor der er ro, fx i gruppearbejder og læsebånd. Vi har besluttet at etablere en lyddæmpende foranstaltning i klasselokalet over kontoret, hvor der længe har været akustiske vanskeligheder. Vi håber dette afspejles i næste undersøgelse. Samtidig tager lærerne undersøgelsen op sammen med eleverne og taler om, hvor vigtig arbejdsro er, og hvordan vi kan afhjælpe larm.
Den høje positive svarprocent viser sig i de sidste spørgsmål om at få noget ud af undervisningen, at lektierne ikke er for svære, at de får udfordringer nok i lektierne og i timerne. Altså generelt om eleverne føler, de lærer noget, og bliver udfordret på det niveau de er på. Det er en af vores grundlæggende værdier, at eleverne skal udfordres, der hvor de er, så her synes vi resultatet af undersøgelsen peger i den rigtig retning.
Sidst men ikke mindst skal vi kikke på, om vi kan omlægge flere timer til undervisning udenfor, da en overvejende del af vores elever vil gerne have mere undervisning udenfor. Det må blive en opfordring til lærerne om at komme ud. Undersøgelsen er taget i de mørke vintermåneder, og derfor skal dette spørgsmål nok også ses lidt i denne sammenhæng. Normalt bruger vi flittigt vores dejlige udenomsarealer og skovområder i nærheden af skolen.
