Børnene skriver
Elev i 6. klasse:
Jeg går i 6. klasse her på Sydbornholms Privatskole. Jeg har gået her siden 0. klasse og jeg har altid været meget glad for skolen og SFO’en som lille.

En rigtig god ting ved denne her skole er, at alle kender hinanden både store og små. Jeg synes nemlig man bliver meget hurtig tryg som ny på skolen, når man hurtigt lærer alle at kende. Når man starter i skole eller flytter til den her skole synes jeg vi alle sammen er gode til at tage imod de nye.

Som lille kan jeg huske at vi alle sammen fik en makker fra 2.-3. klasse, der hjalp os med at finde nogle at lege med hvis vi var alene i pausen.

Jeg har altid været meget glad for frikvarterne her på vores skole. Jeg syntes nemlig vi har nogen rigtige gode udearealer med f.eks. fodboldbane, sandkasse, basketballbane, skolegård og meget mere. Der har ikke været et frikvarter, hvor jeg ikke har skyndt mig ud for at have det sjovt med de andre!
Sydbornholms Privatskole bruger cookies for at afvikle programmerne på siden.
Læs om vores brug af cookies her.   Ok